“Jeg er meget glad for samarbejdet. I er meget kompetente og nemme at komme i kontakt med. Det er nok ikke nogen hemmelighed at systemerne har været udfordret med den nye ferielov, og særligt i den periode, har I været helt uundværlige. Så jeg kan varmt anbefale jer.”
Morten Gunge
Head of Accounting/Regnskabschef, AKQA
“I forbindelse med skift af lønsystem, har vi haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Mette. Mette har holdt os i hånden gennem hele implementeringen. Vi har haft en rigtig god proces med oplæringssessioner spredt ud over kalenderen og lektier i de mellemliggende perioder. Det hele har været tilpasset vores kalender, så vi ikke har følt os voldsomt presset.
Grundet afstanden, har vi gennemført sessionerne via TeamViewer, hvilket har fungeret rigtigt godt.
Mette har hurtigt har sat sig ind i vores ønsker og behov, og har været en vigtig faktor i, at det er lykkedes at komme i mål med opgaven.
Vi vil helt sikkert gøre brug af Mette fremover, hvis der skulle opstå behov for det, og vi kan kun give Mette vores bedste anbefalinger.“
Rikke Skammelsen
Regnskabschef, Det Danske Madhus A/S
“Sjældent møder man en konsulent af Mettes kaliber. På en sød og imødekommende facon, har hun ført os succesfuldt gennem implementeringen af Lessor Payroll til NAV. Hun er kompetent, lyn hurtig, har overblik og er i stand til at udføre tingene på en måde, hvor vi kan følge med. Man får en klar fornemmelse af, at Mette kender Lessor i alle hjørner og kroge, og hun finder hurtigt en måde til at løse vores specifikke problemstillinger. Efter hver online session har vi modtaget en “Dagbog” hvor alle de forhold, vi har været i gennem, er opsummeret, og hvor de fremtidige tiltag beskrevet. Dagbogen har gjort det nemt for os at forberede os til næste session og har samtidigt fungeret som opslagsværk, når der er noget, som vi har været i i tvivl om. Vi kan kun give Mette vores allerbedste anbefalinger.”
Lise Bjørn Jørgensen
Owner, Rederiet Isafold P/R
“Hjælpen med lønnen og andre administrationsopgaver gør, at jeg kan koncentrere mig, om min egen virksomhed og det, som jeg er god til. Intet spørgsmål er for dumt, og jeg får altid god vejledning.”
Diana Winther
Ejer, Classic Møbelpolstring
“Meget givtig og lærerig dag med Mette. Hun er super god til at forklare, og forstår vores spørgsmål. Man kan tydeligt mærke Mettes stærke kompetencer indenfor løn i Lessor og mærke at hun brænder for sagen, og for at hjælpe sine kunder. Vi kan kun give hende vores bedste anbefaling med på vejen.”
Lone Bach Halvas
Afdelingsleder løn- og regnsskabsservice, DEinternational ApS (Dansk-Tysk Handelskammer)
“Mette har igennem en del år haft sin gang i vores firma. Når lønkonsulenter hos vores partner meldte pas på vores udfordringer, var der ikke andet at gøre end at kontakte Mette, og så blev udfordringerne løst. Mette har stort kendskab til både standardløsningen og vores specialtilretninger, så hun kan hurtigt fremkomme med relevante løsninger når der bl.a. skal tænkes nyt. Eneste ulempe er at Mette ikke kender klokken, for hun arbejder på alle mulige og umulige tidspunkter af døgnet – og i døgndrift når der er behov herfor.”
Flemming Høg
Kemp & Lauritzen A/S
“Samarbejdet med Mette var rigtig godt. Hun er god til at forstå, hvor vi gerne vil hen med løsningen på vores udfordringer. Mettes indlevelse, store viden/erfaring og professionalisme sikrede et godt resultat.”
Hanne Andersen
Lønningsbogholder, Bladt Industries A/S